I Kristeligt Dagblad kunne man den 4. november 2013 læse, at antallet af ældre med ikke-vestlig baggrund vil tredobles over de næste 15 år og gå fra på nuværende tidspunkt at være 25.000 ældre borgere over 60 år, til 74.000 i 2030. Det betyder, at man langsomt vil se en stigning i antallet af indvandrere på de danske plejehjem.
Kirsebærhavens Plejehjem
Jean Petersen har været tillidsrepræsentant på Kirsebærhavens Plejehjem i 27 år og er oprindeligt fra Malawi. Hun fortæller, at man siden 2002 har haft fokus på at rekruttere plejepersonale med anden etnisk baggrund, ud fra ideen om, at forskellighed er en styrke. Rekrutteringen foretages derfor i forhold til, hvorvidt beboerne kan spejle sig i den enkelte plejer. Af selv samme årsag er 25 procent af medarbejderne på Kirsebærhaven nydanskere spredt over 17 forskellige nationaliteter. Jeg spørger, hvorfor man på Kirsebærhaven har haft så stort et fokus på at rekruttere mangfoldigt i så mange år:
”Der var oprindeligt en tendens fra politisk side til, at det skulle være ’danskere’, som plejede ’danskere’. Der sagde vi her hos Kirsebærhaven, ’jamen det er ikke det, der betyder noget, når det kommer til at være medarbejder hos os. Det skal være en person, der gerne vil plejen. Det er det, som det handler om og ikke, om man er dansker. Vi så også, at der skete en ændring rent demografisk blandt beboerne. Fra at det udelukkende var danske beboere, vi havde, begyndte der at komme folk fra andre lande. Vi har for eksempel folk fra det tidligere Jugoslavien og fra Tyrkiet på nuværende tidspunkt. Så her handler det om social ansvarlighed i og med, at vi skal give plads, så vi kan udvikle et samfund, som de ældre kan spejle […]