Efter en vellykket jobsamtale skal du sætte dig ind i en ny arbejdskultur på din nye arbejdsplads. Der kan være store forskelle på arbejdsgang, påklædning, fremtoning og omgangstone med chefen på danske arbejdspladser. Dette afhænger både af afdeling, branche m.m. Der eksisterer også uskrevne regler, som kan være svære at gennemskue. Derfor kan det være en god idé at gøre en aktiv indsats for at forstå den pågældende arbejdsplads.

Der er dog nogle forhold som gælder for danske arbejdspladser mere generelt. Når du får et job på en dansk arbejdsplads, kan du blandt andet være opmærksom på:

Uskrevne regler:
Derfor kan du som ny medarbejder spørge ind til de forskellige procedurer og arbejdsgange. De uskrevne regler kan forekomme på det helt lavpraktiske niveau for eksempel hvornår man holder pauser til ledelses niveau, som er svært umiddelbart at afkode

Den uformelle ledelse:
Der eksisterer generelt en uformel og afslappet omgangstone mellem leder og medarbejder. For eksempel er man oftest på fornavn med sin leder. Der er dog stadig tale om en relation, hvor lederen bestemmer, men denne relation er ikke altid særlig synlig. Derfor kan du som ny medarbejder bede en kollega eller lederen selv om at fortælle mere præcist hvem der har ledelsen og hvornår.

De sociale arrangementer og andre uformelle aktiviteter:
I Danmark er der ikke skik for, at man besøger sine kollegaer derhjemme, eller laver andre private aftaler med sine kollegaer, hvilket man gør i mange andre lande. Det er derfor via de sociale arrangementer at man lærer hinanden at kende, gør ting sammen og hygger. Disse arrangementer bliver arrangeret af kollegaer for kollegaer og er en måde at bevare det gode kollegaskab på.

Derudover er der mere konkrete ting du kan være opmærksom på, som kan støtte dig i den […]

Hvis du er jobsøgende og ikke er født i Danmark, og måske for første gang skal ind på det danske arbejdsmarked, er der nogle ting du kan være opmærksom på, for at forbedre dine chancer til jobsamtalen. Ikke alle ansættelsesudvalg tænker i diversitet på arbejdspladsen, og derfor kan det blive din opgave at vise, hvordan dine forskelle kan blive fordele for arbejdspladsen.

Udvid dine muligheder for at få en fod indenfor
I Danmark bruger man ikke kun nettet, lokalavisen eller lignende til at finde relevante stillingsopslag. Uopfordrede ansøgninger og netværk kan være oversete metoder i søgningen efter et job, hvor nye døre kan åbne sig. Flere arbejdspladser, fx DSB S-togklargøring, får rigtig mange gode uopfordrede ansøgninger og behøver derfor ikke at slå stillingsopslag op. At bruge dit netværk betyder mere konkret at du gør din omgangskreds opmærksom på at du søger job. Har du ikke et netværk i Danmark endnu, kan du udvikle dette ved at melde dig ind i professionelle netværk såsom fagforeninger, deltage i fagrelevante arrangementer på universiteter og få dig en erhvervsmentor. Hvis du benytter dig af disse metoder, bliver chancerne for at komme til en jobsamtale større.

Hvem er du?
Det er under jobsamtalen, at du har mulighed for at lade dine forskelle komme i spil og vise, hvordan de kan være til fordel for arbejdspladsen. Forskelle er fordele forklædt som ulemper og derfor er det vigtigt at du italesætter de forskelle du måtte have, som du kunne forestille dig ansættelsesudvalget er usikre på. Ved at italesætte dem, forklare grundigt hvori de består og vise, hvordan de kan være fordele, vil du imødegå al usikkerhed og ende med at stå stærkere end andre kandidater.

Eksempler på fordele forklædt som forskelle:

Uddannelse – din udenlandske uddannelsesinstitution har […]

Globaliseringen har skabt et større behov for arbejdskraft fra udlandet i de danske virksomheder. Det skyldes, at der er behov for de dygtigste mennesker indenfor de gældende fag. Virksomheder skal nemlig kunne konkurrere på det internationale marked, og det er derfor vigtigt at være i stand til at håndtere mødet mellem forskellige kulturer på de arbejdspladser.

Multikulturel virksomhedsledelse
Fordelen ved en multikulturel virksomhedssammensætning er, når kulturmødet fungerer. Er man i stand til at lede en multikulturel organisation, vil danske ledere og medarbejdere også blive mere effektive. Det skyldes, at samarbejdet mellem de danske og udenlandske medarbejdere og ledere ofte skaber nytænkning. En mangfoldig arbejdsgruppe ser nemlig gerne på tingene fra andre vinkler end ansatte i virksomheder som kun har danskere ansat. Sammen kan en mangfoldig gruppe ofte sprænge de eksisterende rammer indenfor nytænkning.

På trods af at der undervises i mangfoldighedsledelse på de længere videregående uddannelser, er selve det at kunne lede flere kulturer ikke noget, som en leder kan uddannes til – det er learning by doing. Der undervises ofte i ledelsesværktøjer som tager udgangspunkt i enten danske eller amerikanske ledelsesmodeller. De er bare ikke dækkende, hvis man skal lede en multikulturel organisation. Det kan derfor komplicere situationer, hvis ledelsen ikke besidder de rette værktøjer, når en mangfoldig personalegruppe skal motiveres og guides. Mangler ledelsen de redskaber, kan det gøre, at kulturmødet nogle gange kan gå decideret galt og dermed skabe konflikter mellem ledelse og ansat samt ansatte imellem.

Integration eller kulturmøde
Når man snakker om mangfoldighed, er det vigtigt at forstå, at det der skal foregå blandt de ansatte i virksomheden ikke er integration, men et kulturmøde.

I det danske samfund har man meget fokus på integration set i forhold til, hvordan udlændinge skal integreres. Det er […]

Mangfoldighedsledelse er i høj grad opstået som resultat af den øgede immigration, samt internationalisering og differentiering af arbejdsmarkedet. Det er nøglen til vækst på en stærkt konkurrencepræget, global markedsplads. Organisationer, der anerkender den globale markedsrelevans, skal kunne favne mangfoldighed – hvordan de ansatte tænker, handler og innoverer.

Virksomheder, med en stadig manglende forståelse af, at en mangfoldig medarbejdergruppe er en fordel og ikke en ulempe, har ikke forstået, hvad det at føre forretning i en national som global verden handler om. Dem som vælger at optage mangfoldighed proforma på deres arbejdspladser, uden at inkorporere det rent strategisk, taber i det lange løb. Mangfoldighed er nemlig ikke bare sammensætningen af medarbejdernes demografi, men kan hjælpe til en forbedring af økonomien i virksomheden. Man kan ikke købe mangfoldighed, og der skal derfor en aktiv indsats til, hvis mangfoldighed skal implementeres og give udbytte for virksomheden.

Hvorfor implementere mangfoldighedsledelse?
De forskelle, der er mellem mennesker, gør hver enkelt af os til unikke skabninger. Vi har derfor alle forskellige forudsætninger og dermed forskellige ting at bidrage med i en virksomhed. Mangfoldighed handler ikke kun handler om grupper som stikker i øjnene – altså de synlige som køn, alder, etnicitet og handicap. Samtlige medarbejdere bidrager med de usynlige forskelle som livssituation, uddannelse, kultur, personlighed og erfaringsbaggrund. Forstår man at skabe en arbejdsplads med en god arbejdskultur, som kan rumme og udnytte forskelligheden, skaber man en større arbejdsglæde.

Der er tre gode grunde til at implementere mangfoldighedsledelse. De handler alle om at fastholde konkurrenceevnen både nationalt og internationalt. Den første er, at Danmark de kommende år vil opleve en stigende mangel på arbejdskraft, især veluddannet arbejdskraft. Den anden er, at mangfoldighed tilfører virksomheden en pluralistisk tilgang til, hvordan arbejdsprocesser skal løses. Den tredje er, […]

I marts 2015 mødes to af vores frontløbere Søren Mensberg og Fatima Abachri på en cafe. Fatima er en dedikeret del af et frivilligt projekt kaldet ’Walking Future’, hvor hun har været projektkoordinator i to år. På opfordring fra Jobindex valgte hun at kontakte Søren Mensberg; en mand med en livshistorie, som sjældent er hørt. I 2011 mistede Søren sit ene ben efter en togulykke. På kort tid kom han på benene igen og med en forstærket kampånd og lyst til livet, startede han en virksomhed sammen med en kammerat, som han den dag i dag lever af. Endvidere kæmper han for at gennemføre et maraton i 2015 med en dertil specieldesignet benprotese. Hans ildsjæl er på mange måder blevet en inspiration for folk, som har mistet håbet.

Altafgørende for overlevelsen
I dag mødes de om projektet Walking Future. Et projekt som startede i 2013 med den afghanske flygtning Ahmad Walid Rashidi. Han mistede sit venstre ben som 5-årig under et civilt angreb. I flere år levede han uden benet, og det var først, da han flygtede til Danmark, at han fik den hjælp, han havde behov for i form af en benprotese. Nu er han formand for en velgørenhedsorganisation, som samler ind til et bandagistcenter i Afghanistan; et center som kan bygge og tilpasse benproteser til de ulykkesramte i det krigshærgede land.

Jeg spørger Fatima, hvorfor hun valgte at kontakte Søren:
”Jeg læste hans historie i forbindelse med, at I kontaktede mig for at blive frontløber. Hans historie rørte mig og var inspirerende. Det er jo et mirakel, at han overlevede. Jeg kunne fornemme, at han havde en rigtig fighterånd i sig. Jeg håbede, at han pga. sin amputation havde lyst til at gøre en forskel for […]