ISS udkom i 2011 med rapporten ’Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen’, som sætter fokus på hvordan det at tænke mangfoldigt, betaler sig for virksomheder. Jeg mødtes derfor med Lotte Hjortlund Andersen, chef for CSR og Jobudvikling hos ISS Facility Services A/S for at snakke mangfoldighed.

Lotte Hjortlund Andersen

Lotte Hjortlund Andersen

Oprindeligt var formålet med mødet udelukkende at skrive en artikel om mangfoldighed. Men undervejs falder samtalen på noget, som jeg ikke vidste; at ISS bærer et meget stort samfundsmæssigt ansvar, når det kommer til inklusion af marginaliserede grupperinger i samfundet. Så i stedet for kun at skrive en artikel om mangfoldighed hos ISS, blev det også til en artikel om inklusion og det at arbejde med hjertet og hjernen.

At arbejde med hjertet og hjernen
Lotte fortæller mig, at inklusion er en fast del af ISS´ måde at drive forretning på, hvilket skyldes en mangeårig erfaring i ISS med, at inklusion er gavnligt for både samfundet, individet og ISS.

”ISS startede for ca. 20 år siden med at arbejde med inklusion, hvor vi rent konkret havde en del af vores drift, som havde rigtig gode resultater med at få ledige i beskæftigelse via praktikforløb i ISS. Den erfaring vi fik herfra har vi udbredt og professionaliseret, så vi i ISS i dag har ca. 30 medarbejdere, der udelukkende arbejder med at få ledige i beskæftigelse”.

Hun fortæller videre, at:
”ISS er en ”people business”, hvorfor det giver rigtig meget mening for os at have fokus på mangfoldigheds-agendaen. Der kan vi nemlig påvirke rigtig meget samfundsmæssigt. Men vi arbejder også på inklusionsagendaen. Forskellen er, at mangfoldighed er fokuseret internt i virksomheden, hvor inklusion mere handler om at få dem, som står udenfor arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet. Her kan vi samfundsmæssigt være med til at styrke dem på overførselsindkomster, hvis vi kan få dem ud på arbejdsmarkedet.”

1000 ledige om året
ISS samarbejder med 28 forskellige kommuner i hele landet. Kommunerne sender årligt cirka 1000 ledige borgere over til ISS. Der er en række forskellige forløb, alt afhængig af om det for eksempel er unge, flygtninge/indvandrere eller syge-dagpengemodtagere, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Hver person kommer igennem en ’screening’ foretaget af en af de 30 ansatte, som Lotte er chef for. Der spørges ind til borgernes kompetencer og drømme, og de får i det hele taget hjælp til at få afdækket, hvad de kan, og hvad de kunne tænke sig at bruge deres arbejdsliv på fremadrettet. De hjælpes efterfølgende i praktik eller i løntilskud, både internt i ISS eller i andre virksomheder. Her har Lottes afdeling et stort netværk af virksomheder, som de kan kontakte, når der skal findes arbejdspladser til den individuelle borger.

”Så ringer vi rundt til vores netværk og siger; ’kunne du tænke dig at få en i praktik, og nu skal du høre, hvordan det foregår’. Og så står vi for alt det praktiske. Normalt er det jobcenteret som ringer ud til en virksomhed og spørger; ’vil du have ham eller hende her i praktik’, hvilket så efterfølges af, at der er en række blanketter og opfølgninger, som skal udfyldes af virksomheden. Derefter følger den udfordring, som der kan være med den enkelte medarbejder. Det er jo ikke bare ’nu er du her, og så arbejder du’, for så havde borgeren jo ofte fået et ordinært arbejde. Der skal følges op på dem, ligesom virksomheden kan have brug for sparring undervejs. Så når borgerne skal i praktik og løntilskud, kræver det en del ressourcer af virksomheden, men til gengæld får virksomheden også en række gevinster på både det menneskelige og forretningsmæssige plan”.

ISS står for alt det praktiske. De står for blanketter og opfølgninger på borgeren. Derudover er de via deres screening af den individuelle borger, i stand til at informere den potentielle leder om, hvilke udfordringer han eller hun, som skal i praktik, har, og hvordan virksomheden klarer forløbet bedst. Det vil sige, at arbejdspladsen ikke ’bare’ får en ledig ud fra kommunen for selv at skulle finde ud af alt det praktiske. Det har ISS centraliseret, så det gøres nemmere for både deres egen drift og for virksomhederne, som får nogen i praktik. Det får de et beløb for fra kommunen, så hele proceduren er rentabel. Som Lotte siger:

”Her kan vi rent faktisk flytte noget, som gør, at vi hjælper det offentlige. Og når jeg siger, at vi hjælper det offentlige, så ser vi det som, at vi løfter et fælles ansvar. Vi spiller jo en stor rolle i og med, at vi kan hjælpe med at få folk flyttet fra overførselsindkomst og ud, så de faktisk bliver selvforsørgende. Dette er til gavn for både samfundet, den enkelte person og ISS”.

Fakta:

ISS er en af Danmarks mest mangfoldige arbejdspladser. Der er 8.000 ansatte. 50 procent er kvinder og 50 procent er mænd. Der er ca. 50 % danskere med anden etnisk baggrund end dansk fra over 130 forskellige lande.