For nylig besøgte vi virksomheden Mormor.nu hvor socialt ansvar er en selvfølge, og hvor forskellige baggrunde mødes og får succes og selvværd bag strikkemaskinerne.

På besøg hos Mormor.nu

Mormor.nu har eksisteret i 9 år, og kort fortalt lever virksomheden af at fremstille og sælge håndstrikket kvalitetsbørnetøj. Vi møder direktøren Nina Brandi i lokalerne på Frederiksberg til en snak om bedstemødre, socialt ansvar og indgange til arbejdsmarkedet.

”Lige nu har vi omkring 130 bedstemødre siddende rundt omkring i landet, som strikker for os” fortæller Nina, der har været direktør for Mormor.nu i de sidste 6 år.

”Vores største marked er Korea, men vi sælger også masser af vores strik til forhandlere i New York, Seattle og lande som Frankrig og Norge”.

I 2013 besluttede Nina at afprøve maskinstrikning også, og i den forbindelse indgik Mormor.nu et samarbejde med F86, beskæftigelsesenheden på Frederiksberg, for at se om man kunne hjælpe kvinder der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet i job. Den idé har Nina Brandi bestemt ikke fortrudt, for det har givet gevinst på flere fronter.

Mangfoldighed i strikkerummet
I et stort baglokale er der opstillet strikkemaskiner, og bag dem står en håndfuld kvinder med meget forskellige baggrunde, som hver dag møder ind for at strikke på maskine på den gammeldags måde, hvor det foregår med hulkort.

”Både Marokko, Thailand og Aalborg er repræsenteret her”, fortæller Nina Brandi smilende.

”Forsøget er et samarbejde med Frederiksberg Kommune og F86, og det har været en kæmpe succes. Jeg tror desværre ikke, at de her kvinder havde været i job i dag, hvis de ikke havde været her. Og selvom det begyndte med maskinstrikning, så opdager man med tiden alle de andre kompetencer kvinderne hver især besidder, og det betyder, at arbejdsområderne også udvikler sig løbende”, forklarer Nina, der slet ikke kan forstå, hvorfor der ikke er flere virksomheder der vælger at indgå samarbejde med kommuner og jobcentre om at være med til at flytte kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet.

Det er ikke så svært
”De her mennesker kan en masse og vil en masse. De skal bare have chancen. Og når man giver dem chancen, så får man nogle super loyale medarbejdere til gengæld. Og det er ikke svært i forhold til paragraffer og lovgivning, selv om mange virksomheder måske tror det. Jeg har hele tiden haft en rådgiver tilknyttet som laver alt ben- og papirarbejdet”, siger Nina og fortsætter:

“Der hvor arbejdsindsatsen ligger for virksomheden er dels i rekrutteringen: At gøre noget ud af, i samarbejde med kommunen, at finde et godt match, for der skal selvfølgelig være et match mellem interesser, personlighedstræk og den funktion, som medarbejderen skal udfylde. Og dels at være forberedt på at bruge ekstra tid på oplæring både fagligt men også socialt, da mange kontanthjælpsmodtagere har været længe udenfor arbejdsmarkedet, og det derfor er nødvendigt at være meget eksplicit omkring, hvad man forventer af medarbejderen i forskellige situationer. Den ekstra oplæringstid bliver til gengæld kompenseret ved, at der kan udbetales mentorløn til virksomheden både under praktik og i begyndelsen af en ansættelse”, fortæller Nina.

Virksomheder skal tage mere ansvar
En af kvinderne i strikkerummet er Diana, der oprindeligt kommer fra Aalborg men nu er bosiddende på Frederiksberg.  Hun fik aldrig afsluttet folkeskolen eller færdiggjort andre uddannelser, og hun er derfor en af dem, der ikke tidligere har haft medvind på arbejdsmarkedet.

”Jeg har fundet ud af, at jeg kan noget nu, og at der er nogle mennesker, der vil mig noget godt. Jeg har aldrig rigtig tidligere fået mulighed for at vise, at jeg kan en masse ting. Og det er nedværdigende for et menneske ikke at føle sig brugt til noget. Efter jeg er startet her, er jeg begyndt at tro meget mere på mig selv, og jeg er blevet mere ligeglad med, hvad andre tænker”, fortæller Diana.

På besøg hos Mormor.nu

”Alle har forskellige historier og årsager til, hvorfor de er endt på kontanthjælp, og man kan ikke generalisere de her mennesker som en ensartet gruppe”, siger Nina Brandi, da vi sætter os ned i køkkenet.

”Og som virksomheder kan vi ikke sidde og vente på, at regeringen og politikerne gør noget for at arbejdsløse kommer i job. Vi er nødt til hver især at tage ansvar, hvor vi kan. Hvis ikke vi passer på, så skaber vi et elitesamfund, hvor alle dem med mange penge bor i Nordsjælland og dem med få penge bor i provinsen. Vi skal være meget bedre til at inkludere, og vi skal huske på, at vi alle sammen skal have et godt liv”, forklarer Nina, der også håber, at virksomheder vil få øjnene op for de muligheder der ligger i at hjælpe f.eks. kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet.

”Den bedste medarbejder er ikke nødvendigvis den medarbejder der skriver den bedste ansøgning eller formulerer sig bedst til jobsamtalen. Og jeg krydser fingre for, at flere vil benytte sig af den mulighed det er, at man rent faktisk kan afprøve en ny medarbejder mere reelt, ved at indlede med et uforpligtende praktikforløb. På den måde kan man jo virkelig se, hvilken værdi medarbejderen kan tilføre arbejdspladsen”.