Som 33-årig bliver Maria diagnosticeret med Bipolar affektiv lidelse. Dette bliver ikke en fortælling om, hvordan forskelle kun er en fordel, men i stedet om hvordan der kan gives plads til folk med forskelle.

Journalist hos Nordjyske Medier
Marias store drøm har siden 3. klasse været at blive journalist og optages på Mediehøjskolen i Esbjerg. Hun forsætter derefter ind på Journalisthøjskolen. Da hun skal i praktik, starter hun hos Nordjyske Medier, hvor hun blandt andet kommer til Christiansborg og ender med at blive fastansat.

Maria Anthony Knudsen

Maria Anthony Knudsen

Maria beskriver Nordjyske Medier som en meget rummelig arbejdsplads. Da hun var til jobsamtale, var det hos direktøren. Her vælger hun allerede at være ærlig om, at hun lider af psykiske problemer. Hun vidste bare ikke, at det var Bipolar dengang. Hun blev positivt mødt. Direktøren mente, at det skulle anses som et plus. Han havde ifølge Maria sagt positive ting, såsom ’du er et menneske. Du har nogle ting med i din bagage som har lært dig en masse godt, men som også har lært dig, at ting måske ikke altid er lige sorte og hvide, eller tingene er måske ikke altid lige, hvad de ser ud til.’ Han mente, at sygdommen helt klart var et aktiv.

Og det er den også på nogle måder. Det der blandt andet gør Bipolar ekseptionel som sygdom er, at den ofte kommer til udtryk i en produktiv evne til at tænke nye og anderledes tanker. Maria fortæller, at der helt grundlæggende ligger noget positivt i hende, som hun ikke ville have, hvis hun ikke havde bipolar; hendes kreativitet. Hun er et menneske, som skaber og har en evne til at brænde for det, hun laver. Hun fortæller om et mindset; det at kunne tænke ud af boksen og tage chancer.

Syg på arbejdspladsen
I en alder af 33 år bliver Maria var indlagt med Bipolar. Hun har i en længere periode været under pres og til sidst, går hun i sort. Hun sidder en dag og arbejder på en artikel, som skal i trykken samme dag, men pludselig kortslutter hjernen, og hun kan ikke skrive artiklen færdig.

Maria kan heldigvis komme tilbage til Nordjyske Medier efter hendes indlæggelse og arbejder på deltid. Ledelsen er meget rummelig, når det gælder hendes arbejdstider og god til at give plads generelt. Men hun er ustabil, og det kan ikke køre i længden. Efter et år vælger hun at blive fristillet.

Hun fortæller, hvor svært det var at være en god kollega. Nogle gange præsterede hun at falde i søvn til redaktionsmøderne og beskriver sig selv som ’sølle’. Kollegaerne havde det svært, for de havde kendt hende som en energisk humørbombe, som så langsomt blev til en skygge af sig selv. Hun fortæller, at det som var værste var at blive ignoreret og ’få lov til, at sejle sin egen sø’. Folk udviste en berøringsangst, og afstanden mellem hende og kollegaerne blev større og større. Hun var ikke længere en del af holdet. Maria fortæller, at hun ville have ønsket, at der blev snakket om det. Som hun siger: ”Det er bedre, at der bliver sagt noget, end at man bare bliver overladt til sig selv og virkelig være betydningsløs.”

Støtten til psykisk syge på arbejdspladsen
Vi har talt med Pia Brabrand, cand.psych. fra Københavns Universitet med speciale i de udfordringer, der møder det moderne menneske i et individualiseret samfund. Vi har spurgt, hvordan man kan forbedre forholdene for psykisk ramte på arbejdspladsen: ”Mange vil efter en sygemelding, der er forårsaget af psykiske vanskeligheder, være nervøse for at komme tilbage på arbejdet. Derfor handler det mest om at hjælpe sin nyligt raskmeldte kollega med at gøre den første dag nemmere. Kollegaerne kan her nemt opleve en berøringsangst, fordi de måske er bange for, at det vil kunne blive for nærgående eller for privat, og at kollegaen vil kunne blive endnu mere ked af det eller skrøbelig, hvis vi taler om det. Men faktisk gør det ofte endnu mere ondt, hvis kollegaerne forsøger at lade som ingenting eller endda begynder at undgå deres kollega. Det, man i stedet skal gøre er at give udtryk for, at det er dejligt at se vedkommende igen og spørge kort ind til, om de har det bedre, og om der er noget, man kan gøre for, at de kommer godt i gang igen. Ved at holde sin sympati på det generelle plan bliver det netop op til den ramte kollega selv at bestemme, hvor meget denne har lyst til at dele, ligesom man heller ikke selv som pårørende kollega behøver at forholde sig til det konkrete forløb, som ens kollega gennemgår.”

Fakta om Bipolar lidelse:

Ved Bipolar affektiv lidelse har man ændringer i stemningslejet (humøret), der bevæger sig ud over grænserne for det normale. Sygdommen er karakteriseret ved vekslende perioder med sænket stemningsleje – depressionen og perioder med løftet stemningsleje, som man kalder mani (Netdoktor 2015).

Det anslås, at en til to procent af befolkningen rammes af Bipolar lidelse (Netdoktor 2015).

Der findes mange kendte personligheder som har eller har haft bipolar og som har sat deres aftryk på historiens gang. Her i blandt findes Catherine Zeta-Jones, Marilyn Monroe, Sinead O’Connor, Jim Carrey, Ben Stiller, Vincent van Gogh, Emily Dickinson, Sir Isaac Newton, Winston Churchill og Ludwig Van Beethoven.