Ditte: Struktureret og koncentreret

I juni måned 2015, modtog vi en email fra Ditte Broens som er hørehæmmet. Hun fortalte om sine frustrationer over den manglende åbenhed og viden, der er hos virksomheder, når det kommer til at ansætte hørehæmmede. Hun mente, at virksomhederne har en tendens til at styre udenom denne gruppe af samfundet, når der skal rekrutteres til nye stillinger netop på grund af en manglende åbenhed. Jeg har derfor interviewet Ditte om, hvilke forskelle hun mener, at især hørehæmmede kan byde ind med på en arbejdsplads. I denne sammenhæng har jeg også kontaktet Holger Jensen, chef for Job- og Udviklingscenteret Castberggård som tilbyder forløb for døve og personer med høretab, hvor Ditte selv har været på kursus.

Evnen til at holde fokus
Ifølge Holger er der store fordele ved at ansætte hørehæmmede: ”Hørehæmmede har en evne til at holde fokus i en samtale og arbejde struktureret og koncentreret. Det er ofte nødvendigt for dem, for at de kan lukke al støjen ude og følge med i det arbejde, de er i gang med. Vi havde en deltager som fortalte, at han generelt bidrog til en bedre kommunikation på møder. På grund af ham blev dagsordner til møderne sendt ud flere dage i forvejen, og efterfølgende fik alle tilsendt grundige referater. Arbejdspladsen havde derfor fået en bedre mødekultur. Alt sammen til glæde for alle stedets medarbejdere.”

Det er noget. Ditte kan nikke genkendende til. For at gøre møderne mere overskuelige og undgå larm, blev hun meget hurtigt ordstyrer på møderne, på en af hendes tidligere arbejdspladser. Alle kom dermed til orde og ikke talte i munden på hinanden. På samme måde er hun også enig med Holger i, at hun arbejder meget fokuseret og koncentreret:

”Jeg har gennemgående en tendens […]

Af |16/09/2015|Frontløberne|Kommentarer lukket til Ditte: Struktureret og koncentreret

Maria: Forskelle er ikke altid fordele

Som 33-årig bliver Maria diagnosticeret med Bipolar affektiv lidelse. Dette bliver ikke en fortælling om, hvordan forskelle kun er en fordel, men i stedet om hvordan der kan gives plads til folk med forskelle.

Journalist hos Nordjyske Medier
Marias store drøm har siden 3. klasse været at blive journalist og optages på Mediehøjskolen i Esbjerg. Hun forsætter derefter ind på Journalisthøjskolen. Da hun skal i praktik, starter hun hos Nordjyske Medier, hvor hun blandt andet kommer til Christiansborg og ender med at blive fastansat.

Maria beskriver Nordjyske Medier som en meget rummelig arbejdsplads. Da hun var til jobsamtale, var det hos direktøren. Her vælger hun allerede at være ærlig om, at hun lider af psykiske problemer. Hun vidste bare ikke, at det var Bipolar dengang. Hun blev positivt mødt. Direktøren mente, at det skulle anses som et plus. Han havde ifølge Maria sagt positive ting, såsom ’du er et menneske. Du har nogle ting med i din bagage som har lært dig en masse godt, men som også har lært dig, at ting måske ikke altid er lige sorte og hvide, eller tingene er måske ikke altid lige, hvad de ser ud til.’ Han mente, at sygdommen helt klart var et aktiv.

Og det er den også på nogle måder. Det der blandt andet gør Bipolar ekseptionel som sygdom er, at den ofte kommer til udtryk i en produktiv evne til at tænke nye og anderledes tanker. Maria fortæller, at der helt grundlæggende ligger noget positivt i hende, som hun ikke ville have, hvis hun ikke havde bipolar; hendes kreativitet. Hun er et menneske, som skaber og har en evne til at brænde for det, hun laver. Hun fortæller om et mindset; det at kunne tænke ud af […]

Af |24/06/2015|Frontløberne|Kommentarer lukket til Maria: Forskelle er ikke altid fordele

Alvin: Det er næsten helt meditativt

Alvin er ansat som Clinical Trial Administrator i Novo Nordisk. Han er 25 år, har Autisme Spektrum Forstyrrelser (tidligere kendt som Asperger Syndrom og i daglig tale forkortet til ’ASF’), hvilket er den egentlige årsag til, at han blev ansat hos Novo Nordisk. Da jeg møder Alvin, er han netop kommet hjem fra Paris, hvor han har været til turnering i fantasyspillet Magic: The Gathering. Et kortspil han selv omtaler som ret nørdet, men lyder til at være et meget logisk og strategisk spil – noget som Alvin viser sig at være rigtig god til.

Project Opportunity
I foråret 2013 blev Alvin en del af Project Opportunity; et samarbejde mellem blandt andet Landsforeningen Autisme, forskellige virksomheder og Beskæftigelsescenter for Unge. Projektet er i første omgang et mentorforløb for unge med ASF, men nogle fastansættes med tiden.

”Formålet med projektet er at bygge bro mellem virksomheder – i denne sammenhæng er det Novo Nordisk – og unge mennesker med ASF. Arbejdsopgaverne skal være målrettet et arbejdsområde, som er tilpasset den enkeltes specielle evner og kvalifikationer, så der bidrages til arbejdspladsen. Det skal være en ’win-win’ situation og ikke goodwill fra virksomhedens side. Det skal være sådan, at arbejdspladsen får noget ud af det,” fortæller Alvin.

Evnen til at få øje på afvigelser
Alvin er en af de fastansatte og arbejder med kvalitetstjek af CV’er for det medicinske personale rundt om i diverse laboratorier og hospitaler. Hver ansat skal have et CV, som skal indsendes til myndighederne; ellers kan de ikke cleares til at arbejde hos Novo Nordisk.

”Jeg kan lave ting, som skal tjekkes igennem gentagne gange, og det er der mange, som sikkert synes er super kedeligt, men for mig giver det næsten en form for ro, at jeg bare […]

Af |24/06/2015|Frontløberne|Kommentarer lukket til Alvin: Det er næsten helt meditativt
  • Permalink Gallery

    Sonja: Internationale kompetencer knytter mig og kunden tættere sammen

Sonja: Internationale kompetencer knytter mig og kunden tættere sammen

Sonja kan betegnes som en international kvinde. Hun er fra det oprindelige Jugoslavien; den del som nu kaldes Serbien, men hun har boet størstedelen af sit liv i andre lande. Hendes forældre har alle år arbejdet for Udenrigsministeriet, hvorfor Sonja har boet lidt over hele verden og derfor kan otte sprog.

Den internationale kvinde
Sonja har boet i Italien, Serbien, Panama, Venezuela og Ghana, Sverige og så til sidst i Danmark, hvor hun har boet i 12 år. Spørger man hende om hvilken nationalitet hun føler hun har, svarer hun uden tøven, at det er dansk, da det er det land hun har boet i den længste del af sit liv. Her hentyder hun til, at hun indtil hun blev 19 år har boet i seks forskellige lande på tre forskellige kontinenter.

Det sidste sted Sonja endte, var i Malmø, hvor hun på grund af samarbejdsaftalen Norden imellem, gratis kunne læse bacheloren på Handelshøjskolen i København. Her valgte hun, at studere kinesisk og økonomi; endnu et sprog og et, som skulle vise sig brugbart senere hen i hendes karriere. Jeg spurgte Sonja, hvorfor hun valgte, at blive i Danmark:

”Det var mest fordi, at jeg var startet på mit studie, som jeg naturligvis skulle læse færdig. Jeg fik så stipendie og et legat for at læse cand.merc. som jeg valgte at supplementære med en CEMS kandidat (The Community of European Management School). Som en del af CEMS’en havde jeg et internship hos Beiersdorf som blandt andet laver Nivea og Labello, hvor det var meningen, at jeg skulle fastansættes efterfølgende”

At bygge bro
Men skæbnen havde andre planer for Sonja. Sonja fik et job hos Janax A/S, importør og distributør af japanske fødevarer. Her fik hun ansvaret for det kinesiske marked […]

Af |27/05/2015|Frontløberne|Kommentarer lukket til Sonja: Internationale kompetencer knytter mig og kunden tættere sammen

Finn: Det skal være sjovt at gå på arbejde

Finn Rosenkilde Rasmussen er et af de få mennesker, jeg har mødt i mit liv, der virkelig har overrasket mig.

Historien bag, hvorfor Finn og jeg i dag sidder og snakker over en kop kaffe, er, at Finn på trods af en alder af 62 år d. 2. februar 2015 er blevet ansat af Topdanmark, i en tid hvor der snakkes om ’det grå guld’, men på samme tid også om aldersdiskrimination.

Jobindex på banen
Finn er en dybt erfaren og professionel webudvikler. Som hobby er han autodidakt fotograf. Desuden kører han mountainbike i skovene, rejser og dyrker judo, hvor han blev danmarksmester i 1979. Og så fjerner han hvepsebo i juli måned hvert år. At Finn overhovedet blev ansat, skyldes vores meget stædige IT-konsulent Iben Blom. Iben var hyret af Topdanmark til at finde kandidater til jobbet som webudvikler og anså Finn som en potentiel kandidat. Finn fortæller selv:

”Hvis ikke Iben havde ringet, havde jeg ikke søgt det job; hvis hun ikke decideret havde prikket til mig. Markedet for konsulentydelser er ret lavt på grund af finanskrisen. Jeg havde gået og diskuteret med mig selv i lang tid og overvejet, om jeg skulle tage kortvarige ansættelser og så gå ledig og så igen tage kortvarige ansættelser, eller om jeg skulle søge jobbet hos Topdanmark.” Finn havde nemlig selv set annoncen, men havde ikke søgt, da han tvivlede på, at han ville komme til samtale pga. sin alder.

Fanget af finanskrisen
Finn trives bedst som konsulent og har arbejdet som freelance webudvikler i 11 år i mange forskellige virksomheder. Han kan godt lide at opleve noget nyt og har derfor sjældent haft fastansættelser, siden han valgte at blive konsulent. Men så brød finanskrisen ud.

Finn fortæller, hvordan firmaerne først fyrede […]

Af |04/05/2015|Frontløberne|Kommentarer lukket til Finn: Det skal være sjovt at gå på arbejde

Fatima: Man kan sagtens være dansk og muslim

Fatima Abachri er 29 år og arbejder til daglig som recruitment officer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (i daglig tale kaldet SUND), hvor hun rekrutterer lektorer og professorer fra hele verden, som skal undervise fremtidens læger.

Det at være muslim i Danmark
Fatima er første generation dansker med forældre fra Marokko, men det at bære tørklæde og have en anden religion, er ikke noget hun mærker til, hverken på sit arbejde eller i sin hverdag. Hun er dansker, og det skinner tydeligt igennem i den måde, hun omtaler sig selv på. Omvendt har både politikere og medier skabt mange, oftest negativt ladede begreber, som man kan kalde muslimer. Jeg spørger hende, hvad hun synes om et par af begreberne. Det første er ’indvandrer’ eller ’1. og 2. generationsindvandrer’?

”Det synes jeg ikke om. Min far er indvandret til Danmark, men jeg er jo født her, så jeg har ikke indvandret nogen steder fra. Det ville jo svare til, hvis du havde tyske aner, og så skulle svare for det år efter år. Så jeg ville bestemt heller ikke bryde mig om at kalde mig selv for første eller anden generationsindvandrer.”

Hvad så med begrebet ’Nydansker’?: ”Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om det, for jeg er ikke en NY dansker på nogen måde. Det, at der bor folk med anden etnisk baggrund i Danmark, er ikke noget nyt. De har bare lignet os mere, og i stedet har vi kaldt dem svenskere og tyskere og andre nationaliteter. Jeg vil ikke mene, at nydansker er et særligt rammende begreb.”

Hvornår er man dansker?
Hun fortæller, at man i Danmark, efter hendes mening, sagtens kan være både dansk og muslim: ”Jeg mener ikke, at der er et modsætningsforhold, […]

Af |04/05/2015|Frontløberne|Kommentarer lukket til Fatima: Man kan sagtens være dansk og muslim

Casper: Alt kan lade sig gøre, hvis man vil det nok

Casper Blom er 21 år og en ivrig iværksætter der lige nu har gang i 5 forskellige virksomheder. Den første forretning startede han allerede i teenageårene, og som 19-årig havde de brugte golfbolde gjort ham til millionær. Casper er milevidt fra den typiske direktør-profil, og netop det at skille sig ud fra mængden er noget, som den unge forretningsmand for længst har set værdien i.
 
Vi sidder sammen med den 21-årige Casper Blom på en café ved søerne på Nørrebro for at finde ud af, hvordan livet som 5-dobbelt direktør, foredragsholder og iværksætter er, og hvilke fordele der ligger i at starte som selvstændig i en meget ung alder.
”Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt. Der er mange der spørger til det økonomiske aspekt i det, men for mig er det kun en bonus”, siger Casper.
”Når jeg er ude at tale med mennesker og holde foredrag, handler det ikke om at formidle et budskab om, at de kan tjene en masse penge. Det handler mere om, at de skal finde et eller andet hvor, når de står op om morgenen, så glæder de sig til at komme i gang. Om det er selvstændig, advokat eller skraldemand, det er ligegyldigt. Hvis du kan finde et job som gør, at du føler dig klar til at overtage verden hver eneste dag, så har du ramt plet”, forklarer Casper Blom, der allerede som barn fandt interesse for at købe og sælge ting.
”Jeg synes, det var interessant, at man kunne købe noget billigt og sælge det lidt dyrere, og som 11-årig begyndte jeg at købe ting i Den Blaa Avis og i Gul & Gratis. Jeg købte f.eks. 10 små lasere der kunne lyse, som jeg videresolgte […]

  • Esma: Mangfoldighed er ikke en udfordring - det er en styrke
    Permalink Gallery

    Esma: Mangfoldighed er ikke en udfordring – det er en styrke

Esma: Mangfoldighed er ikke en udfordring – det er en styrke

Esma Birdi er fra Tyrkiet, men opvokset i Danmark, hvor hun har viet sit liv til at bygge bro mellem mennesker og gøre integration til en succes. Opskriften er simpel: Det handler om bedre kommunikation.

Esma Birdi er integrationskonsulent og har sit eget firma, Institut for Integration, hvis overordnede vision er at gøre Danmark til Europas førende nation indenfor inklusion og integration af etniske minoriteter. Vi mødte Esma hjemme i Holte, til en snak om hvad der driver hende og hvorfor det tit ikke lykkes efter hensigten, når vi forsøger at være inkluderende.
”I Danmark går vi rigtig meget op i at ’inkludere’, men ofte er vores retorik i virkeligheden ekskluderende, uden vi nødvendigvis tænker over det. Et klassisk eksempel er, når vi for eksempel siger: ”Her i Danmark må man ikke slå sine børn” til en person med anden etnisk baggrund end dansk. Den formulering er uheldig, fordi man kommer til at ekskludere dem, man taler til. Som modtager opfatter man det, som om man ikke er en del af Danmark. Hvis vi i stedet siger ”Regeringen har vedtaget ved lov, at det ikke er tilladt at slå børn”, så undgår vi helt den ekskluderende tone”, forklarer Esma, der bruger de fleste af sine arbejdstimer på at hjælpe frontmedarbejdere i alle dele af det offentlige til at komme i bedre dialog med etniske minoriteter.
”Og vi skal altså også passe på med jargonen og vores danske humor. Vi forstår den godt, fordi vi har samme referenceramme, men når vi bruger den overfor mennesker med en anden referenceramme, så risikerer vi at komme til at krænke dem uden at ville det”, fortæller Esma, som selv er fra Tyrkiet men opvokset i Danmark.
Vidne til mangelfuld kommunikation
Esmas erhvervskarriere begyndte […]

  • Tinus: Hvis du ikke tror på dig selv, kan du heller ikke forvente, at andre gør det
    Permalink Gallery

    Tinus: Hvis du ikke tror på dig selv, kan du heller ikke forvente, at andre gør det

Tinus: Hvis du ikke tror på dig selv, kan du heller ikke forvente, at andre gør det

Den 25-årige valbydreng Tinus de Schunard er ikke som de fleste mænd. Han elsker cabaret og burlesque, udlever kompromisløst sin drøm om give mennesker uforglemmelige oplevelser med sin rolle som divaen Babette Renard, og så insisterer han på, at noget af det smukkeste i livet netop er forskelligheden og originaliteten.

Da Tinus møder os på en lille café i Valby en torsdag eftermiddag, er han ikke svær at få øje på. Den røde kimono og den matchende vifte er den eneste rigtige og fornuftige påklædning på en dag, hvor en tung varme har lagt sig over hele København og luften stadig føles fugtig af formiddagens regnvejr.
”Selvom alle gerne vil elskes og accepteres for den de er, vækker jeg en del opsigt i gadebilledet. Men for det meste på en god måde. Der ryger selvfølgelig også en del negative kommentarer i min retning, men sådan er det jo, når man stikker næsen frem. At jeg insisterer på at være mig selv og har mod nok til at stå ved det, er nok det jeg oftest bliver komplimenteret for. Man skal ikke gå stik imod sin person, bare for at glæde andre”, siger Tinus med et stort smil.
”Det er vigtigt, at man er tro mod sig selv. Hvis jeg ifører mig joggingtøj eller en eller anden grå og kedelig trøje, så føler jeg først for alvor, at jeg er klædt ud. At jeg ikke længere er mig”.
Tinus bor stadig i samme lejlighed som han er vokset op i, men i dag ser den dog noget anderledes ud, i forhold til da forældrene stod for indretningen. Temaet er gennemført burlesque i mørkerøde farver, der er pyntegenstande og rekvisitter overalt, og i stuen er der bygget en scene.
”Jeg har […]

Af |30/09/2013|Frontløberne|Kommentarer lukket til Tinus: Hvis du ikke tror på dig selv, kan du heller ikke forvente, at andre gør det
  • Permalink Gallery

    Søren: Hvis man sætter høje mål for sig selv, når man længere

Søren: Hvis man sætter høje mål for sig selv, når man længere

Søren Mensberg mistede et ben i 2011, da han efter en druktur faldt ned på togskinnerne på Nørreport Station. I dag er hans mål at gennemføre et maraton, og ulykken har sat både livet og hverdagen i perspektiv.
 
Vi møder Søren Mensberg en sommerdag på Vesterbro, fordi vi gerne vil høre hans historie. En historie som handler om, hvordan livet pludselig tager en voldsom drejning, og hvordan man som menneske ikke kun kommer videre, men også længere, når man hele tiden sørger for, at have målet for øje.
Søren er egentlig uddannet logistikøkonom, men da han i 2009 stod med eksamenspapirerne i hånden, var der ikke noget job at få. Han gik på dagpenge i en periode, og begyndte at starte noget booking op sammen med sin kammerat på fritidsbasis.
I foråret 2011 tog han et job i en børnehave, fordi han ikke kunne finde et arbejde der matchede uddannelsen, og det var et job, han blev rigtig glad for.
I løbet af sommeren 2011 begyndte det dog at gå rigtig godt med bookingbureauet, og det var også det som Søren Mensberg kunne mærke, han brændte for, og derfor besluttede han – sammen med sin kollega – at tage til Berlin for at forsøge at få nogle af deres artister igennem i udlandet.
Det betød, at både lejligheden og jobbet i børnehaven blev sagt op, og drømmen om at gøre fritidsinteressen til levevej lå umiddelbart forude.
Byturen der ændrede alt
Lørdag den 6. august, kort tid før afgang til Berlin, er Søren taget i byen sammen med nogle fodboldkammerater. Det blev en bytur der kom til at ændre hans liv markant.
”Noget af det sidste jeg kan huske er, at vi fik sambuca-shots, og jeg havde ild i tommelfingeren. Det var rigtig […]