I marts 2015 mødes to af vores frontløbere Søren Mensberg og Fatima Abachri på en cafe. Fatima er en dedikeret del af et frivilligt projekt kaldet ’Walking Future’, hvor hun har været projektkoordinator i to år. På opfordring fra Jobindex valgte hun at kontakte Søren Mensberg; en mand med en livshistorie, som sjældent er hørt. I 2011 mistede Søren sit ene ben efter en togulykke. På kort tid kom han på benene igen og med en forstærket kampånd og lyst til livet, startede han en virksomhed sammen med en kammerat, som han den dag i dag lever af. Endvidere kæmper han for at gennemføre et maraton i 2015 med en dertil specieldesignet benprotese. Hans ildsjæl er på mange måder blevet en inspiration for folk, som har mistet håbet.Walking Future

Altafgørende for overlevelsen
I dag mødes de om projektet Walking Future. Et projekt som startede i 2013 med den afghanske flygtning Ahmad Walid Rashidi. Han mistede sit venstre ben som 5-årig under et civilt angreb. I flere år levede han uden benet, og det var først, da han flygtede til Danmark, at han fik den hjælp, han havde behov for i form af en benprotese. Nu er han formand for en velgørenhedsorganisation, som samler ind til et bandagistcenter i Afghanistan; et center som kan bygge og tilpasse benproteser til de ulykkesramte i det krigshærgede land.

Jeg spørger Fatima, hvorfor hun valgte at kontakte Søren:
”Jeg læste hans historie i forbindelse med, at I kontaktede mig for at blive frontløber. Hans historie rørte mig og var inspirerende. Det er jo et mirakel, at han overlevede. Jeg kunne fornemme, at han havde en rigtig fighterånd i sig. Jeg håbede, at han pga. sin amputation havde lyst til at gøre en forskel for andre i hans situation, som slet ikke har de samme gode vilkår. Derfor tog jeg kontakt til ham.”

Fatima fortæller, hvordan det i sig selv er et privilegium at have noget så luksuriøst som en krykke i Afghanistan, så derfor er proteser altafgørende i sådan et land. ”Som menneske bliver man betragtet som et dyr, når man skal ligge og kravle rundt på jorden og aldrig vil komme til, at forsørge sin familie. Der er stor forskel på det og på, om man kan gå på to ben og være på lige fod med alle andre. I et land som Afghanistan er ens fysiske tilstand nemlig altafgørende for familiens overlevelse. Hvis man har en familiefar, som ikke har nogen ben, er det svært at skaffe penge til føden.”

Noget jeg kunne forholde mig til
Jeg spøger Søren, hvorfor han har valgt, at støtte op om projektet: ”Mit indtryk af Fatima var meget sympatisk, og jeg opfattede hende som en ildsjæl, der brænder for at gøre noget godt og gøre en forskel for andre. Historien om projektet er virkelig god og noget, jeg kunne forholde mig til. Jeg har ikke tidligere lavet velgørenheds arbejde før. Det gav rigtig god mening på alle punkter at begynde her.”

Han fortæller, hvordan han med det samme kunne se koblingen mellem hans egen ulykke og Walking Future og kunne derfor identificere sig med projektet. ”Jeg mistede mit ben og efter et år, var jeg tilbage på min gamle arbejdsplads, kun på grund af de gode forhold i Danmark. I Afghanistan er dit liv nærmest slut, hvis du mister et ben og bliver handicappet. Det er jo en drastisk forskel, og det satte nogle tanker i gang, for jeg har trænet med soldater, der har fået sprunget ben af i Afghanistan, og man må næsten gå ud fra, at for hver soldat er der flere civile med samme skæbne.”

Vi løber for dem som ikke kan
Jeg spørger Fatima, hvad hun håber, at Søren kan bidrage med til projektet.
”Det er den personlige historie, som jeg synes er vigtig at få med, så den var naturligvis min motivation for at kontakte ham. Det gør et større indtryk at høre vigtigheden af en protese fra en, der ved hvor ofte den skal tilpasses, hvor meget det slider på ens benstump, og hvor dyr en protese er; alle de helt jordnære og praktiske detaljer, man overhovedet ikke skænker en tanke som en ganske almindelig to-benet.”

Og Søren var meget frisk på at være ombord. De havde en god kemi med det samme og en god snak. Han kunne jo hurtigt se vigtigheden af projektet. Så fra nu af skal han være med til at arrangere deres events. Noget, der eksempelvis er meget vigtigt, er hans omfattende netværk.

Søren fortæller: ”Jeg håber virkelig, at jeg kan være med til at skabe fokus på Walking Future. Eksempelvis holder jeg foredrag om, hvordan min ulykke ændrede mit liv, og her kan jeg på mange måder også rette fokus mod Walking Future. Så jeg håber, at jeg, gennem min historie og med et generelt engagement, kan bidrage til at skabe en større opmærksomhed på projektet. I sidste ende resulterer det jo i et økonomisk bidrag, der gør, at hele projektet kan realiseres og med tiden blive et selvkørende bandagistcenter i Kabul.”

Hvert år afholdes der flere forskellige arrangementer. Det største og mest kendte er løbet: ’Vi løber for dem som ikke kan’. Fatima fortæller: “Vi løber for dem, der ikke kan” afholdes lørdag den 30. maj i Fælledparken.. Selvfølgelig løber Søren med. Jeg tænker, at 5 eller 10 km er til at klare, når han har maratonplaner” siger Fatima, med et glimt i øjet. ”Det kunne være fedt, hvis han løb med alle vores deltagere, så de kan se ham som den inspiration, han allerede er for så mange mennesker.”

Skrevet af Kikki Nellemann Lauritzen 2015, Jobindex A/S